Tænk, nu er juni her paa ny! Så er jeg atter paa plads og til stede i Farmorhagan! Siden jeg  slet ikke kan taale den kolde vinter og megen sne, blev jeg taget ind i Gammalhuskjøkkenet sist høst. Saa, dette er min andre sommer her ude i haven! Hvilken fryd!

At være henvised til et ophold paa indensiden af et nordvendt kjøkkenvindu i lange vinter- og vaarmaaneder haver i sig selv været noget av en prøvelse! Nogle av mine grene visnede vitterlig hen, men de resterende hævnede sig en smule ved at blive lange og dertil ulænkelige, særlig nu til slut da de bare ventede paa at komme sig ud i lys og luft! For en befrielse nu at kjende havens fuktige jord rundt mine fødder, kjende den deilige sommerluft der på ny leker med mine blade, og over hele mig og dere, mine urtesøstre: den store sol der skjænker lys og varme! Som den opmærksomme læser vil se, haver jeg fået et par pinder som støtter mig. Det er de der haver de blanke, vakre kugler; noget jeg er taknemlig for! Modne qvinder holder af at smykke sig!

Akk, hvor deilig det er at være blandt dere, mine kjære søstre!  De, frøken Sitrontimian, De overraskede mig virkelig med Deres standhaftighed! Tænk at De kom Dem saa godt i gjennom vinteren med kulde, sne og is! Sant og si troede jeg ikke det ville gaa Dem vel ved at forblive her ude vinteren igjennom. Desto mer glad blev jeg nu over at se Dem i deres frodige prakt her like bak mig, slig man kan skue paa det billede der dokumenterer at jeg, fru Salvie officinalis, omsider er kommet paa plads. De har ogsaa blevet kraftigere denne sesong, frøken Sitrontimian, og jeg kan ane at husfolket her har kunnet glede sig over Deres velsmagende blade i supper og sauser allerede!

Som de fleste nu har erfaret, kan jeg fremstaa som noget gammelmodig med hensyn til sprog og skrivemaade. Samtidig vet jeg at moderere mig en smule, - dog kun lidt, da lesemennesker nu i disse dage ikke haver saa megen erfaring av slige talemaader. Jeg snakker slet ikke nogen lokal dialekt fra dette sted, og det plager mig sterkt at maatte uttale "Farmorhagan" og "Gammalhuset". Vel, nogle plager maa man dog leve med, spesielt naar man er saa avhengig av dette sted i disse egne! Avhengig, ja, men først og fremst meget taknemlig for at være netop her! 

Grunnen til mit noget aldrende sprog og mine lange refleksjoner er nok at jeg er elsket som helbredende urt gjennom lange tider. Mit navn kommer jo av det latiske verb salvare, som betyder at redde, i betydningen at gjøre frisk. Som den opmærksomme læser allerede haver kommet ihu, besidder mit navn den deiligste nærhed til hvad der blev annonseret af ænglemund hin hellige nat, og nu citerer jeg fra den italienske La Sacra Bibbia: "Non temete: ecco, vi annuncio una grande gioia, che sarà di tutto il popolo: ogni, nella città di Davide, è nato per voi un Salvatore, che è Cristo Signore." Jeg er meget taknæmlig og ydmyg over at have et saadant navn. (Min tillægsbetegnelse 'officinalis' henspiller visstnok til at jeg var så verdifuld at jeg blev salgsvare i sin tid.)

Den Hellige Hildegard, der levet fra 1098 til 1179,  havde mig i sin herlige urtehave! (Vel, det var dog mine formødre av arten Salvie!) Hildegards store kundskaber om mine velgjørende lægedomsævner for mangehånde sygdommer og plager blev formidlet videre, ikke kun til hennes ordensdøtre som hun var Moder og abbedisse for i mange Herrens aar, men videre hen gjennom aarhundre efter aarhundre og lige frem til nu!

Aa, som det er fortalt mig om Hildegards storartede indflydelse over samtidens paver og lærde! Hendes breve, hendes raad og hendes store litteratur! Hun var en af middelalderens mest fremtrædende quinder, og i tider efter hende haver visse træk i hendes skrifter blevet sammenlignede med Dante og William Blake! Naa, hun trænger dog ingen af mannekjøn for at blive sammenlignet med! Hun er ret og slet den vidunderlige Hildegard af Bingen! Lærd og smuk var hun, flittig og trofast, selvstændig og kjærlig. Hendes helbred var til tider ganske daarlig; dog meget mer lærede hun sig at dyrke frem legeurter, og hun var videnskabsquinde i at udforske og dokumentere deres velgjørende egenskaber! Og, var der nogle urteplanter man skulle akte sig for, dokumenterede hun og advarede hun derom, også!

Aa, som hun kunde musicere! Hun diktede sange og hun komponerede! Hendes sange klinger gjennom historien! Hun  glødet sine ordensdøtre til at synge, danse og glæde sig over skjønhed og ynde. - Alt til den Hellige Guds ære! Her jeg nu er pladseret, for nok en sommer at vokse i Farmorhagan, er det mig en kjær glæde at mindes fru Hildegard og paa min enkle måde at bidrage til herværende husfolks og deres bekjendtes velbehag.

Saa ønsker jeg for alle mine urtesøstre i denne og andres haver, samt for mulige læsere af denne noget lange og dertil omstændelige epistel:  Må hver i sær og alle i fællesskab have en deilig og velsignet sommertid.

1. juni, Anno Domine 2018

Ærbødigst deres fru Salvie officinalis